Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Hvor forsvinder forbrugernes penge til vand, varme og el mon hen?

Debatindlæg i Berlingske Business, den 5. marts 2018, af Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri.

Hvad går de egentlig til, alle de penge, danskerne betaler for varme, el, vand og renovation? Ja, det ved vi faktisk ikke. De offentligt ejede virksomheder, der håndterer vores affald og forsyner os med varme, elektricitet og vand, er nemlig ikke underlagt samme regler og rammer som andre virksomheder. Det bør Regeringen gøre op med, når den om kort tid kommer med forslag til en ny indretning af forsyningssektoren.

Spørgsmålet er, om forsyningsselskaberne er så grønne, miljøbevidste, effektive og billige, som de bruger millioner af kroner på at fortælle forbrugerne - i annoncer, kundemagasiner og på fodboldtrøjer i enhver provinsby. Også her er svaret, tjaaa det ved vi ikke, og vi har heller ikke en chance for at finde ud af det.

De seneste uger har afsløret den ene saftige historie efter den anden. Det er kommet frem, hvordan direktører og bestyrelsesmedlemmer i en række navngivne kommunale- og halvoffentlige varme-, el og affaldsselskaber har brugt voldsomme beløb på luksusrejser til udlandet. Alt sammen på forbrugernes regning. 

At historierne kommer frem nu er godt. Men det er sørgeligt, at der skal stripklubber, dyre middage og luksusrejser til, før politikere og forbrugere får øje på problemerne i forsyningsselskaberne.

Der er behov for økonomisk gennemsigtighed. En klar opdeling af rollen som myndighed og driftsorganisation og et forbud mod unfair konkurrence over for private virksomheder. Men man kan også passende se på ledelsesstrukturen i selskaberne og overveje, om det er hensigtsmæssigt, at bestyrelsesposter i disse selskaber ofte er en vigtig brik, når borgmesterkabalen skal gå op i mange kommuner. Mit svar er nej.

Rammerne for selskabernes aktiviteter er alt for vide, fordi ledelserne mange steder reelt ikke står til ansvar over for bestyrelserne, og fordi ingen kan gennemskue regnskaberne. Det er for eksempel tankevækkende, at den redegørelse, kommunerne hvert år skulle give om selskaberne til Erhvervsministeriet om deres økonomi og aktiviteter, blev afskaffet i 2015.

Lige så tankevækkende er det at se, hvordan nogle af selskaberne i årevis har udøvet unfair konkurrence over for private entreprenør- og installationsvirksomheder, og hvordan de har kastet sig over nye områder som for eksempel udvikling af el-scootere og telemedicin. Aktiviteter, der har givet og giver underskud, og som intet har med forsyning at gøre.

Der skal nye regler til nu. Den årlige redegørelse til Erhvervsministeriet skal indføres igen, og man bør kræve, at forsyningsselskaberne aflægger fulde regnskaber efter årsregnskabsloven. Det bør forbydes, at de beskæftiger sig med andre aktiviteter end det, de er sat i verden for. Og så skal vi have al affaldshåndtering og brændselsforsyning ud i fri konkurrence på det private marked.